top of page

 

Er du mellem 14 og 18 år - og har du lyst til at smide hæmningerne overbord? Så er ungdomsgruppen måske lige noget for dig! 

I ungdomsgruppen undervises der i scenekunst i bredeste forstand og vi lægger vægt på, at teater er et håndværk. Vi leger, improviserer, laver stemmetræning, arbejder med kropssprog, leger med rekvisitter og arbejder med tekster. Der arbejdes både individuelt, i par og i grupper. Vi bestræber os på at undervise i det traditionelle teaters teknikker, samt den mere moderne performative og publikums-inddragende scenekunst. Det er ikke en forudsætning at have teatererfaring for at gå i Teaterbutikken. Derimod er det vigtigt at have lyst til at deltage aktivt sammen med andre børn og unge i træning og skabelse af scenisk materiale til vores forestillinger, da disse skabes og produceres udfra elevernes egne ideer. 

For at blive indmeldt i Teaterbutikkens Ungdomsgruppe skal dit barn skal være fyldt 14 år eller gå i 8. klasse og have bopæl i Københavns Kommune. Dit barn kan gå i ungdomsgruppen til og med sit 18de år. 

Undervisningen foregår onsdage fra kl. 18.00 – 21.00, samt enkelte weekender hen over skoleåret. Der er plads til 30 unge i ungdomsgruppen.

Sæson: August - Juni

Tid: Onsdage kl.18.00 - 21.00

Bemærk venligst at der i løbet af sæsonen vil indgå nogle øve-weekender. 

Lærere vil være Henrik Paludan og Vanessa Moliné Petterson. 

Læs mere om Teaterbutikkens undervisning, det teaterpædagogiske arbejde, traditioner mm. her

 

 

Teaterbutikken optager nye unge fra ventelisten løbende hen over skoleåret. Dog sker det største optag fra ventelisten pr. 1. august.

Når vi har modtaget dit barns opskrivning, sender vi en bekræftelse på, at dit barn er blevet skrevet på Teaterbutikkens venteliste. Du vil efterfølgende blive kontaktet, når der bliver en ledig plads i ungdomsgruppen. Hvis vi kan tilbyde dit barn en plads pr. 1. august, vil du blive kontaktet i løbet af foråret/forsommeren.

Ved indmeldelse/plads i Teaterbutikken må dit barn må ikke være tilmeldt en kommunal klubplads.

Det koster 825 kroner pr. halvår at gå i ungdomsgruppen i Teaterbutikken. Kontingent betales forud pr. 1. august samt pr. 1. januar.

  

 

Ungdomsgruppen

Tilmelding / venteliste

Kontingent og betaling

bottom of page